Gode ledere er ret almindelige, men der er også… ikke så gode ledere. At være leder betyder, at man har indflydelse, magt og beføjelse overfor andre mennesker. Hvordan lederne bruger disse privilegier, er afgørende for, hvilken slags leder de er. Hvis du gav dig selv et øjeblik til at reflektere over dig selv, ville du så kunne sige, hvilken slags leder du er?

En god leder er defineret som en person, der forstår det privilegium, personen har fået på grund af den stilling, som lederen varetager, og som ved at personen er i stand til at støtte alle omkring sig. De gode ledere forstår, at folk omkring dem også kan tilbyde noget positivt til virksomheden med den rette vejledning og opmuntring. Lederskab handler ikke bare om at være leder i sig selv, men om at lede de mennesker, der ser op til en, mod vejen til succes.

Jeg ved, at vi alle har haft succes på et tidspunkt i vores liv, og der er mindst én person, som vi kan takke for at have bidraget til denne succes på en eller anden måde, hvad enten det er gennem gode muligheder, venlige handlinger eller konstruktiv kritik. At være en god leder betyder at tilbyde sin støtte, men ikke at være nogens krykke. Når man tilbyder sin støtte, giver man blot opmuntrende ord, når de har brug for det, og tilbyder nye redskaber, der kan hjælpe dem i deres arbejde.

Når man bliver nogens krykke, begynder man at træffe medarbejderens beslutninger og handlinger for dem, selv om de fuldt ud selv er i stand til at gøre det.

En dårlig leder tror derimod, at lederskab kun handler om personlig succes, og om at få flere følgere jo højere op ad stigen lederen kommer. De tror, at netop fordi de er ledere, skal folk altid se op til dem og tjene dem. Misforstå mig ikke, der er ikke noget galt med at have folk, der ser op til lederen. Til tider kan det være vældigt smigrende at være kilde til inspiration for andre mennesker. Men når man kun tænker sådan ud fra en arrogant holdning, og udnytter eller misbruger det, er det her, det hele går galt.

Hvis du ønsker at fokusere på at blive en bedre leder, bør du fokusere på at gøre ting, der kan gavne alle på den lange bane. På hvilken måde kan du f.eks. gøre arbejdsområdet til et sikkert og trygt sted, hvor dit team ikke er bange for at skærpe deres færdigheder, og hvor alle arbejder med deres styrker og svagheder? Hvilke problemer eller udfordringer har personalet i virksonheden, som kunne løses, således at teamet bliver mere motiveret og produktivt? Hvordan kan du, som leder, bruge din tid på en måde, der kan hjælpe og støtte alle omkring dig? Jo mere du reflekterer over spørgsmål som disse, desto bedre forstår du dit ansvar om at tilgodese alle i dit team, og give dem selvtillid til at lykkes.